Ida Friis
arbejder med metakognitiv terapi i Aarhus med en tydelig grundidé: Tanker behøver ikke bekæmpes én for én—det afgørende er, hvordan du forholder dig til dem. Hendes praksis skiller sig ud ved at kombinere metakognitiv terapi (MCT) med kropsterapeutiske metoder og en mangeårig erfaring som yoga- og meditationsunderviser. For klienter betyder det et forløb, der både adresserer overtænkning og bekymringsspiraler og de fysiske efterdønninger som uro, spændinger og søvnbesvær.
Baggrund og fagligt ståsted
Ida er uddannet psykomotorisk terapeut og videreuddannet inden for metakognitiv terapi. Psykomotorikken giver en kropsfaglig platform: viden om nervesystem, spændingsmønstre og regulering gennem åndedræt, berøring og guidet opmærksomhed. Den metakognitive overbygning tilfører et præcist fokus på tankeprocesser—ikke på indholdet af den enkelte tanke. Det vil sige, at samtalerne ikke handler om at overbevise dig om, at en bekymring er “usand”, men om at ændre din strategi i mødet med bekymringen: lade den passere, parkere den til senere, eller styre opmærksomheden tilbage til det, du faktisk vil bruge tid på.
Denne dobbelte tilgang kan være særlig hjælpsom for mennesker, der mærker, at mental uro også sætter sig i kroppen. Når tankemylder kører i baggrunden, følger ofte spændinger i nakke og skuldre, overfladisk vejrtrækning, urolig mave og en vedvarende fornemmelse af “alarm”. Ida arbejder derfor bevidst med begge kredsløb—det mentale og det kropslige—så klienten får flere indgange til ro og handlefrihed.
Hvad klienter typisk søger hjælp til
De problemstillinger, Ida oftest ser, ligger i spændingsfeltet mellem angst, stress og tilbagevendende nedtrykthed—alle med en fællesnævner af overtænkning og selvmonitorering. Det kan være:
- Bekymringskæder (“hvad nu hvis…”) der stjæler fokus i studie- eller arbejdshverdagen.
- Grubleri efter sociale situationer eller møder (“hvad tænkte de andre?”).
- Søvnproblemer, hvor tanker får frit løb ved sengetid.
- Kroppens medreaktioner: hjertebanken, rastløshed, spændinger eller “tåge” i hovedet.
Metakognitivt arbejdes der med at reducere den tid og opmærksomhed, som disse tankeprocesser får, mens den kropslige del samtidig sænker arousal—så det bliver lettere at udføre de metakognitive øvelser i praksis.
Sådan kan et forløb se ud
Et typisk forløb starter med at kortlægge dine mønstre: hvornår starter bekymringerne, hvor længe varer de, hvad trigges de af, og hvordan reagerer kroppen? Herfra formuleres konkrete mål (fx “maks. 15 minutters daglig bekymring i et afgrænset tidsrum” eller “ingen tjek-ritualer efter kl. 20”). I sessionerne indgår øvelser som:
- Opmærksomhedstræning (ATT): målrettede fokus-skift, der træner “musklens” evne til at flytte opmærksomhed.
- Detached mindfulness: at registrere tanker uden at gå med dem—en rolig, nøgtern observerende position.
- Kropsregulering: vejrtrækning, blid vævsbehandling eller guidet afspænding, der gør nervesystemet modtageligt for de mentale øvelser.
Hjemmeopgaver forankrer det lærte i hverdagen: korte daglige ATT-sekvenser, udskudt bekymring i et fast vindue og konkrete mikroskift i rutiner (luk laptoppen, gå en kort tur, vend tilbage og udfør næste, lille handling). Forløbets længde tilpasses, men mange oplever markante ændringer i løbet af et kortere, målrettet forløb.
Hvorfor kombinationen giver mening
Metakognitiv terapi retter sig mod de mentale strategier, der vedligeholder mistrivsel: overanalysering, forsikringssøgen og selvmonitorering. Kropsterapien hjælper med at sænke “støjniveauet” i baggrunden, så det bliver realistisk at praktisere de nye strategier. Når kroppen er mindre anspændt, falder trang til kontrol oftere; når tankerne får kortere taletid, falder kropslig uro tilsvarende. I praksis oplever mange, at netop kombinationen gør det lettere at holde fast—det er nemmere at lade en tanke være, når kroppen ikke samtidig råber på opmærksomhed.
Arbejdsform og tilgængelighed
Ida tilbyder strukturerede, men jordnære samtaler, hvor metode forklares enkelt, og øvelser demonstreres og afprøves. Forløb kan tilrettelægges både som rene metakognitive samtaler og som kombinerede sessioner med kropsregulering—afhængigt af problemstilling og præference. Der er mulighed for online-booking og klippekortordninger; praksissen er forankret i Aarhus-området, og der arbejdes med både unge studerende, erhvervsaktive og forældre med pressede hverdage.
Hvad du kan spørge om, før du starter
For at sikre det bedste match kan du med fordel spørge ind til:
- Hvordan måles fremgang (fx tid brugt på bekymring, søvnkvalitet, kropslig uro)?
- Hvilke øvelser prioriteres de første 2–3 uger, og hvordan følges de op?
- Hvordan balanceres samtale og kropsterapi i netop din problemstilling?
- Hvilke rammer er der for korte opfølgningssessioner efter endt forløb?
Klare svar gør det lettere at holde kursen og justere undervejs.
Hvad kendetegner resultaterne
Målet er ikke et “tyst hoved”, men en robust evne til at styre opmærksomheden—og dermed tiden, som bekymringer og grubleri får. Mange beskriver mindre indre støj, mere stabil søvn, færre spændinger samt en friere fornemmelse i hverdagen: mere nærvær i læsning, på arbejde og i relationer. Den metakognitive værktøjskasse bliver et sæt greb, man kan vende tilbage til, hver gang tankerne begynder at tage over.